PH Fynsmesterskabet 2019

Satoris Xhock skulle i dag, den 14, april 2019, deltage i det årlige PH Fynsmesterskab, som afholdes på skift af klubberne i område 4, med deltagere fra de fynske politihundeforeninger.

Konkurrencen blev afholdt i Fåborg Politihundeforening, på en dag hvor det var fint hundevejr, tørt, overskyet og koldt.

Vi fik en god lodtrækning og skulle starte med spor og feltsøg, derefter rundering og 4 min. Stop. Og til sidst lydighed og øvelse 11.

Vi mistede bare 1.2 point på spor, felt, rundering og 4. Min stop, så vi var godt med efter de 4 store øvelser.

Desværre har vi pådraget os en tendens til ikke at klare lydighedsøvelserne så godt og selvom det startede fint med 0 i fradrag på fri ved fod, så mister vi alligevel ca 17 point på lydigheden, bla ved at vi mister hele afdækningen. 😧

Vi var dog alligevel heldige samlet set, at vinde det fynske mesterskab 2019.