Sportræning

Der er mange måder at træne spor på, jeg har valgt, at bort fra stort set alle de metoder, PH har tradition for at dyrke og kigget mere på hvordan man træner spor i schæferhundeklubben. Det er ikke fordi det ene er bedre end det andet, det er en beslutning ud fra hvad jeg har brug for, en konkurrencehund, ikke en politihund.

Mit og Xhocks spor er dog ikke helt “rent” det ene frem for det andet, det er mere et kompromis, i forhold til mit behov.

“Jamen en hund der lærer at gå spor på godbidder, den kan jo ikke gå uden…“

Det er en af de mere kuriøse påstande, man ofte hører fra PH folk, det skal man ikke tro på, selvfølgelig kan hunde gå spor uden godbidder, det gør de da også i schæferhundeklubben. Men hvorfor er det så bedre end at lade en mand suse ud af sporet og lægge sig derude og vente på at hunden finder ham? For mig handler det om hvad jeg har brug for:

  • Primært en konkurrencehund, ikke politihund.
  • Præcision og roligt sporsøg, så vi finder alt på sporet.
  • Koncentreret, dybt og omhyggeligt sporsøg.

Som udgangspunkt betyder det at der på et træningsspor, er godbidder i hvert eneste fodspor. Efterhånden som hunden går et godt spor, laver man et hul hvor der f.eks. Mangler 2 godbidder og roser hunden for at gå videre og “overleve” hullet med manglende godbidder.

Kunsten er så, gradvist at gøre hullet uden godbidder større, uden at hunden mister sin præcision, koncentration og glæde ved at gå sporet. Når hunden kan det, så er det bare et spørgsmål om træning og rolig forøgelse af såvel sporlængde samt hulstørrelsen og at overholde træningspyramiden. Det er også vigtigt at man får dosseret hundes foder rigtigt, så den ikke bliver overvægtigt af at gå mange spor.

I denne video ca 2:25 inde, ses Xhock i et af de første huller på et cirkelspor, da han var 6 mdr gammel.