Træningspyramiden

Vi forsøger efter bedste evne at træne efter ovenstående træningspyramide. Således foregår 75% af vores træning i den nederste del af pyramiden, hvor hunden får al den hjælp den skal have. Det er der givesvis ikke brug for i 75% af tiden, når hunden er blevet 3-4 år gammel, men det giver en glad og hurtig hund, når den får så meget hjælp.

I 20% af træningen, hopper vi op i mellemlaget, hvor hunden får nogen hjælp.

Kun i 5% af tiden træner vi færdige øvelser, dvs i konkurrencer og måske en enkelt afprøvning lidt tid før en konkurrence.