Udtagelsen DM Patruljeklassen 2020

Svendborg Politihundeforening afholdt årets udtagelse til DM i Patruljeklassen den 30. August 2020. Konkurrencen er for de fleste højdepunktet for året, da man her kan måle sig med de andre hunde i Danmark.

Xhock og jeg skulle deltage, sammen med 3 andre gode hunde og hundeførere, efter lodtrækningen skulle vi starte med Spor og feltsøg, derefter Rundering og til slut lydighed og øvelse 11.

Sporet i den halvhøje græsmark gik fint, Xhock påviste sikkert i opsøget og vi kom godt afsted. Det var et langt spor, 600m ER langt. Jeg havde heldigvis supportere og vandbærere med, for det blev faktisk varmt denne sidste søndag i August. Vi fandt alle 4 genstande og derefter fik vi 10 min pause med vand og god karma, så skulle vi have vores feltsøg.

Feltsøget gik nogenlunde, men Xhock var lidt påvirket af den “pludselige” varme og var ikke så kvik og let til bens som han plejer. Vi mistede en genstand på feltet.

Så skulle vi på rundering og anholdelsesopgave. Det gik sådan set også fint med runderingen, selvom jeg synes batterierne var lidt slidte da vi var ved at være færdige. Vi mister 1 point på runderingen, fordi jeg glemmer at indtransportere en funden figurant til dommeren.

Øvelse 10, gik fint, figuranten blev fanget, visiteret og ført tilbage.

Så var det lydigheden, den gik nogenlunde. Vi mister overraskende et point i apporteringen. Øvelse 11 var også tilfredsstillende, men vi mister 2,5 point på den øvelse.

Alt i alt var det en tilfredsstillende dag, vi bliver nr 2 med 220,1 point, hvilket giver en hel oprykning til Kriminalklassen og en udtagelse til DM som den 8. Bedste hund i Danmark. Dog må jeg igen konstatere, at de personlige fejl koster os 3 point, det er der altså ikke plads til, det SKAL gøre bedre.

Hovedliste

Det er tredie gang, med den tredie hund, at jeg kvalificerer mig til DM i Dansk Politihundeforening. Det har været meget forskellige hunde, så udfordringerne med at træne hunden til et vist niveau, har også været meget forskellige. Xhock er nok den bedst uddannede hund jeg har haft.